At have seksuelle tanker om børn kan være skamfuldt og svært at gå med alene, specielt når hjælpen er svær at få. Hvis man i Danmark vil have behandling for sine pædofile tanker, skal man kontakte sin egen læge og give afkald på sin anonymitet. Det frygter flere forskere, får pædofile til at holde sig fra at søge hjælp. Derfor efterspørger flere et anonymt behandlingstilbud til pædofile.
Af Cecilie Worm, Freja Secher og Alberte Linde
‘Peter’ er i starten af 60’erne og er en helt almindelig mand. Han går på arbejde og bruger sin fritid på venner, familie og de nyankomne børnebørn. Men sådan har det ikke altid været. For over 10 år siden skete der noget, som kom til at ændre hans liv for altid.
Peter forelskede sig i et barn.
Hans følelser var skamfulde, og hans tanker føltes forkerte. Selvom han vidste, at han havde brug for hjælp, søgte han den ikke. For at kunne komme i behandling for pædofile tanker, skal man gå til egen læge. Det er grænseoverskridende og kræver mod, derfor gjorde han det ikke.
Peters tanker blev til handling, og han indledte et seksuelt forhold til den mindreårige pige, der var et nærtstående familiemedlem, selvom han vidste, at det var forkert.
Efter flere år i relationen blev Peter anmeldt og endte med en fængselsdom på tre år.
Peter er anonym, men dette medie er bekendt med hans identitet
Peter er ikke alene. En til tre procent af befolkningen i Danmark har pædofile tanker. En COWI-rapport fra 2019 udarbejdet for Sundhedsstyrelsen slår fast, at der er et stort mørketal af pædofile, der aldrig kommer i behandling blandt andet på grund af den manglende anonymitet. De tør ikke at kontakte egen læge og sidde ansigt til ansigt med deres skyggeside.
Manglen på anonym behandling
Vigtigheden ved anonymitet har Peter erfaret. Han har kontaktet Bryd Cirklen af flere omgange for at få hjælp til sine tanker.
“Man får bare at vide, at man skal kontakte egen læge, så det er fuldstændig ligegyldigt. Man kan ikke bruge rådgivningen til meget,” siger Peter.
Andreas Gjems Theie er psykolog på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og er en af de fagpersoner, der sidder ved telefonlinjen Bryd Cirklen. Han oplever på tæt hold, hvordan rådgivningstilbuddet fungerer i praksis.
“Bryd Cirklen er ikke et tilstrækkeligt tilbud, da det er begrænset, hvad man gøre over en telefonlinje,” siger Andreas Gjems Theie, der også peger på, at der er et problem ved, at mange ikke søger hjælp, grundet manglen på anonymitet.
På Sexologisk Klinik på Rigshospitalet er man klar over denne problematik. Her behandler man både dømte og ikke dømte pædofile.
”Nogle pædofile vælger ikke at søge behandling, fordi de er bange for at blive registreret med en pædofil interesse, da pædofili er så tabuiseret,” forklarer Susanne Bengtson, der er seniorforsker og psykolog på Sexologisk Klinik.
Det er dog ikke kun Susanne Bengtson, der ser manglen på anonymitet som en årsag til, at pædofile ikke søger hjælp.
“Anonymitet er afgørende for disse mennesker, hvilket man godt forstår,” fortæller Andreas Gjems Theie, der også er med til at behandle pædofile.
Efter Peter havde afsonet sin straf og modtaget behandling, kom han ud på den anden side og havde en oplevelse af, at behandlingen havde fået tankerne under kontrol. Men for få år siden kom han igen i kontakt med det danske retssystem. Han havde set børneporno. En episode, han mener, kunne have været undgået.
“Hvis der havde været et anonymt behandlingstilbud, kunne det uden tvivl have ændret nogle ting for mig. Det kunne have stoppet trangen fuldstændig, og så havde jeg aldrig set børneporno,” siger Peter, som inden hændelsen havde kontaktet Bryd Cirklen, der ikke kunne tilbyde ham den anonyme behandling, han havde brug for.
Tabu og stigmatisering
Pædofili er en psykisk lidelse, der kan være en svær størrelse at forstå. Den er forbundet med en masse tabuer og stigmatisering.
“Vi er nederst på rangstien i samfundet,” fortæller Peter, der har oplevet fordomme og voldelige episoder.
Peter har valgt at være ærlig over for sin omgangskreds omkring hans tidligere pædofile handlinger, men det har haft konsekvenser for både hans arbejdsliv og sociale liv.
“Når jeg er sammen med mine venner eller kollegaer, føler jeg altid, at det ligger lige under overfladen og lurer. Det bliver aldrig det samme, selvom vi smiler, griner og har det sjovt sammen. Det er en skygge, jeg må lære at leve med,” fortæller Peter.
Netop denne udskamning og stigmatisering, mener forsker Mikkel Rask Pedersen, er vigtig at få italesat for at hjælpe personer med seksuelle tanker om børn.
“Det er ikke alle med seksuelle tanker om børn, der begår overgreb, og det er heller ikke alle med seksuelle tanker om børn, der ønsker at begå overgreb,” siger Mikkel Rask Pedersen, der er i gang med et større forskningsprojekt om nye forebyggelsesmetoder, der kan hjælpe mennesker med seksuelle tanker om børn.
Også for psykolog hos Sexologisk Klinik Andreas Gjems Theie er det vigtigt, at man ser problemet mere objektivt.
“Der skal skabes en større forståelse for, at det her ikke er noget, man har valgt, fordi man vil være ond ved små børn, men at det er en psykisk lidelse,” siger psykolog Andreas Gjems Theie.
Netop dette erklærer Peter sig enig i. Ofte oplever han tankerne som noget, han ikke selv kan styre.
“Jeg oplever ikke episoden, hvor jeg så børneporno som en lyst, men som en trang. Ligesom når man er ludoman og har en trang til at søge ind på et kasino,” siger Peter.
En dyb forelskelse
Pædofili er mere komplekst end blot en seksuel lyst. Peter oplevede en dyb forelskelse i den mindreårige pige, og det gjorde, at hans tanker blev svære at styre.
“Jeg havde aldrig tænkt seksuelt om børn, før jeg møder pigen. Jeg blev enormt betaget af hende og oplevede faktisk en decideret forelskelse,” fortæller Peter.
Psykolog Andreas Gjems Theie erfarer, at det ikke er unormalt, at pædofili kan være forbundet med dybe følelser.
“En seksuel orientering mod børn betyder ikke en seksuel orientering mod alle børn. Ofte er det et særligt barn, der kan vække nogle følelser. Det bliver en grænseløs forelskelse, hvor der foregår en form for selvbedrag, hvor man gør barnet til noget, som det ikke er,” siger Andreas Gjems Theie.
Efter Peter havde modtaget behandling, blev han bevidst om, at de følelser han havde for pigen ikke betød, at hans handlinger var berettiget. For ham var forelskelsen dog ikke selvbedrag, men føltes ægte.
Succes i udlandet
I vores nabolande Tyskland og Sverige har man allerede etableret anonyme tilbud til personer med seksuelle tanker om børn.
VIDEO: Bliv klogere på nabolandenes tackling af behandling til pædofile
I det svenske Preventell vælger næsten 100 procent af dem, der ringer ind, at gå i behandling. Til sammenligning er det kun 20 til 30 procent af dem, der kontakter Bryd Cirklen, der ender med at gå i behandling. I Sverige kan man nemlig lave en direkte henvisning gennem den anonyme rådgivning.
Projekt Dunkelfeld i Tyskland er særligt blevet rost for deres måde at snakke om problemet på. De har blandt andet landsdækkende kampagner, som gør opmærksom på det. Det har gjort indtryk på psykolog Andreas Gjems Theie.
“Kampagnerne i Tyskland er friskt gjort og er en god ide,” siger han.
Peter mener, at det er noget, det danske system kunne lære noget af.
“Det ville være rart, hvis der var nogen, som sagde, at det er en realitet at have de her tanker,” siger Peter.
Betænkeligheder ved anonym behandling
Idéen om anonym behandling i Danmark er ikke uden bekymringer og forbehold.
“Har man anonym behandling, kan man ikke handle på den skærpede underretningspligt, du har som kliniker, og ej heller på pligten til at forebygge, at der sker skade på potentielle ofre. Dels fordi du ikke ved, hvem personen er. Dels fordi man derved heller ikke ved, hvem der er i fare,” siger Susanne Bengtson
En af dem, der har denne bekymring, er psykolog, sexolog og parterapeut Hanne Pedersen.
“Der kan hurtigt opstå en masse etiske dilemmaer ved anonymiteten, der sætter os psykologer i en svær situation, hvis vi sidder med en person, vi mistænker begår overgreb,” siger Hanne Pedersen.
Forsker Mikkel Rask Pedersen mener, at der kan være risici forbundet med at indføre den anonyme behandling, og synes, at der skal foretages ordentlig uddannelse af de fagpersoner, der skal stå for det.
“Det er ikke uden konsekvenser for terapeuterne at skulle skabe et åbent rum med en anonym person, hvor der tales om mulige overgreb. Hvis anonym behandling skal indføres, skal der afsættes ressourcer til uddannelse og supervision for de, der skal varetage det,” siger Mikkel Rask Pedersen
Problematikken har man dog oplevet yderst sjældent i Tyskland. Seniorforsker Susanne Bengtson har kontaktet Dunkelfeld i Tyskland og forhørt sig om, hvor ofte de oplever at stå i en situation, hvor man frygter for et barns sikkerhed:
“De oplyste, at de nærmest aldrig oplever at stå i den situation, fordi de, der henvender sig, har et stort ønske om at få hjælp,” fortæller Susanne Bengtson.
Andreas Gjems Theie mener, at fordelene ved anonymiteten opvejer de betænkeligheder, der kan være ved at indføre et sådant system i Danmark.
“Hvis anonymitet kan hjælpe nogle fra at begå overgreb på børn, skal man jo prøve det af. Der findes ikke ulemper ved at prøve ting af på denne målgruppe, det vil altid være en fordel,” siger Andreas Gjems Theie.
Peter mener også, at fordelene opvejer de mulige betænkeligheder.
“Mange af de indsatte, jeg har talt med under min afsoning, har fortalt, at anonym behandling var noget, som de ønskede ville have været en realitet for dem,” siger Peter.
En større udvikling
Selvom COWI-rapporten anbefalede at anonymisere dele af systemet, er det endnu ikke implementeret. Dog er det ikke sikkert, at anonym behandling er den eneste løsning, der skal til for at forebygge og hjælpe personer med pædofile tanker.
Peter mener, at det ikke nødvendigvis er et konkret tilbud, der kommer til at have størst effekt i Danmark. Der skal en større udvikling til.
“Jeg tror, det ville hjælpe at tale mere åbent om det generelt i samfundet og anerkende, at nogle voksne godt kan se noget seksuelt tiltrækkende ved børn,” siger han.
Det betyder ikke, at Peter synes, det skal normaliseres, men han har en idé om, at mere åbenhed vil fjerne skammen og få flere til at søge hjælp.
Forsker Mikkel Rask Pedersen bakker op om det. Han synes ikke, at et anonymt behandlingstilbud skal stå alene, men at der skal større forandringer til:
“Det er ikke nok. Hvis man skal designe et anonymt behandlingstilbud, skal man gøre det fra bunden og tage hensyn til de sociale og kulturelle problemer, det kan medføre. Hvis man er streng, kan man sige, at anonym behandling er en slags symptomløsning. Hvis det var mere legitimt at søge hjælp som pædofil, havde man måske ikke brug for anonymitet,” siger Mikkel Rask Pedersen.
Første næstformand i Region Midtjylland, Hanne Roed (B), synes også, at det er en større problematik, og bakker op om, at det er samfundsændringer, der skal til. Til det knytter hun et konkret politisk forslag, der kan hjælpe her og nu.
“Red Barnet vil have indsigten og fornuften til at håndtere det. Derfor ville en idé til et politisk initiativ være at øge tilskuddet til de organisationer, der i forvejen ved noget om det,” siger Hanne Roed (B).
Det er en løsning, som Red Barnet bakker op om. Chef for beskyttelse ved Red Barnet, Pernille Spitz, vil gerne modtage mere økonomisk støtte, for at udvide deres tilbud til folk med seksuelle tanker om børn.
“Vi har ventet alt for lang tid på at få anonym rådgivning og behandling til personer med seksuelle tanker om børn. Desværre er det sådan, at jo længere tid der går, des større er risikoen for, at der er børn, som kan blive udsat for krænkelser. Derfor skal en kommende regering tage arbejdshandskerne på og levere det her,” mener Pernille Spitz.
Da dette tilbud endnu ikke findes i Danmark, har Peter en klar opfordring til de, der overvejer at søge hjælp for at have de samme tanker, som han har.
“Søg hjælpen og skid på, at du ikke kan være anonym. Det har så store konsekvenser for dig selv og for dem, du gerne vil have et forhold til. Der må du droppe at være egoistisk og ikke tænke på anonymiteten,” siger Peter, selvom han for fremtiden ønsker, at anonym behandling bliver en realitet i Danmark.